Når du kommer ind ad døren hos os, er der forskellige måder, du kan få hjælp.
Afhængig af hvad du har brug for, vil vi sætte forskellige elementer sammen.
Vi ved, at noget af det, der hjælper mange, er vores grupper.
Her arbejder vi i fællesskab med forskellige emner og redskaber, som du og de andre i gruppen kan få gavn af i hverdagen.
I grupperne kan du få inspiration fra de andre deltagere, ligesom de andre kan lade sig inspirere af dine erfaringer.
Ud over grupperne har vi også mange andre muligheder.
Har du behov for noget, vi ikke kan tilbyde, vil vi sammen med dig finde ud af, hvem der så tilbyder det,
hvad der kan stå i stedet eller om det er noget vi kan skabe sammen.
Det vigtigste for os er, at det giver mening for dig!